Aktiviteter:
Hos mig lægger jeg stor vægt på udendørslivet og kreativitet.
Jeg er selv meget glad for naturen - og det er for mig vigtig at børnene kommer ud hver dag. Det styrker deres immunforsvar, og det giver sunde og raske børn.
Hvis vi ikke er i haven, så besøger vi de andre børnepasser, eller går i skoven som ligger i en gå afstand af 20. min. Jeg er ofte i skoven om sommeren, og børnene elsker at gå på opdagelse i skovbunden, hvor de rører og lærer om de forskellige dyr, som lever i skoven. Engang imellem har vi været i skoven hele dagen, hvor de små har sovet i barnevognen, og de store har leget.